Jeg er gift med en mand der holder mest af lyst brød uden kerner.
Da det nu er mig der har bageforklædet på, så er det også mig der bestemmer hvad der bages 😀
Dog bager jeg jo helst det familien gerne vil spise.
I dag ønskede jeg at forkæle manden med et luftigt hvidt franskbrød , bagt helt som om det kom fra bagerens ovn.
For at få brød luftigt, tilsætter jeg bageenzym og jeg rører min dej på røremaskinen.
Under hævningen sørge jer for at brødet er tildækket af et fugtigt klæde.
Jeg bager med damp. Dvs. jeg varmer en bradepande op sammen med at ovnen varmes op. Når jeg sætter brødene ind hælder jeg samtidig 1,5-2 dl. vand i bradepanden.
Jeg lukker altid dampen ud af ovnen ca. 10 min. før brødet er færdigt – åbner blot lige oven kortvarigt.
Opskriften giver 2 rigtig store brød, og de kan fint fryses ned.
Rigtig god fornøjelse.
Lyst franskbrød med birkes
Ingredienser
- 825 g Manitoba mel
- 470 g vand
- 18 g tørgær
- 18 g salt
- 15 g sukker
- 18 g bageenzym
- 33 g hvedesur
- 20 g rapsolie
Sådan gør du
- Vej alle ingredienserne afBland alle de tørre ingredienser i vandet og olien og lad røremaskinen køre ved langsom hastighed i ca. 10 min. og derefter ved høj hastighed i ca. 5. min.Lad dejen hvile i 15 min.Form dejen til 2 brød.Lad brødene hæve i 45-60 min. under et fugtigt klædeSpray brødene med vand, rids og drys med birkes.Varm ovnen op til 175° varmluft med en bradepande nederst i ovnen.Sæt brødene i ovnen og hæld 1 dl. vand i bradepanden.Efter 5 min. tages bradepanden ud og dampen lukkes ud.Bag brødene i ca. 30 min.10 min. før brødene er færdige, lukkes igen damp ud.
Skal fadet med de 2 dl vand blive inde i ovnen under hele bagningen ? På forhånd tak
Hej Marianne
Nej det skal de ikke. Har opdateret opskriften, og nedjusteret til 1 dl. vand.
Du tager fadet ud efter 5 min. og lukker dampen ud. Ligesom du lukker damp ud igen 10 min. før brødet er færdigt.
Hvor kommer dampen fra, som du vil lukke ud 10 min før brødene er færdige ?? Du skriver, at man skal tage bradepanden ud og lukke dampen ud efter 5 minutter ??
Hej Ebba
Du varmer ovnen op til 175° varmluft med en bradepande nederst i ovnen.
Når du sætter brødene i ovnen hælder du samtidig 1 dl. vand i bradepanden.
Efter 5 min. tages bradepanden. Brødende bager så videre i ca. 1/2 time
Der er stadig damp i ovnen selvom du har taget bradepanden ud, så derfor åbner du ovnen
10 min. før brødene er færdige, og lukker det sidste damp ud.
Håber det var svar nok.
God dag.
Vh Camilla
Hej
Nu har jeg bat dette franskbrød 3 gange
Men når ikke op på mere end 600g mel
og skorpen bliver ikke sprød
Jeg følger opskriften nogen idë om hvad der måske går galt
Hej Lone
Det lyder underligt. Jeg bager dette franskbrød ca. hver 2. uge og det slår aldrig fejl.
Det første jeg studser over at du skriver at du ikke når op på mere end 600g mel
Jeg vejer de 825 g. manitoba mel af sammen med de øvrige tørre ingredienser, så tilsætter jeg vand og olie og lader røremaskinen arbejde ved langsom hastighed i ca. 10 min. og derefter giver jeg den fuld skrald i ca. 5 min. til dejen slipper skålens kanter.
Hvis du bruger manitoba mel og følger denne fremgangsmåde vil jeg mene du er godt på vej.
Mht. sprød skorpe så er der flere faktorer der kan spille ind. Bruger du bagenezymer? De er med til at fremme den sprøde skorpe. Dernæst kan du når du sætter brødet i ovnen og hælder vand i den varme bradepande, skynde dig at lukke ovnlågen, sætte et viskestykke i klemme ved ventilationen så dampen ikke slipper ud (ved min oven er det lige over håndtaget). Efter 5. min. fjern viskestykket, tag bradepanden ud og luk derved også dampen ud og bag videre.
Ca. 10 min. før brødene er færdige skal du igen lukke damp ud, ved at åbne ovnlågen.
Jeg bruger Optimax bageenzymer som jeg syntes giver et fantastisk resultat.
Håber det lykkes for dig, for det er et super godt brød som jeg bager til min familie igen og igen.
God weekend.
Vh Camilla
Den må jeg prøve.
Jeg bor i England, og ved ikke hvor jeg finder hvedesur. Jeg har en god og stærk surdejsstarter lavet på hvedemel – kan det evt. bruges i stedet?
Hej Andreas
Jeg har aldrig arbejdet med surdej. Det er nok en fejl, men hvedesur er super nem at anvende, det blandet blot med melet.
Jeg vil da helt sikkert tro at du kan anvende din surdej til dette brød, du vil så nok skulle minimere på mængden af gær.
God dag.
Ja jeg bruger surdej og får altid et godt resultat hel fantastisk brød lige som bagerens eller lidt bedre 🤭
God opskrift, laver den er engang om ugen, mine tre piger elsker det. Brødene bliver fint sprøde også uden bageensym.
Tak for din tilbagemelding og dejligt at dine piger er glade for brødet.
God dag.
Kan man lave opskriften som koldhævede?
Hej Betina
Det ved jeg ikke. Lige denne opskrift bager jeg altid som opskriften siger. Dette fordi der ikke er så meget arbejde i det. Faktisk er det meste hævetid, når brødet ER formet, så jeg tror ikke du vil vinde så meget ved det. Men jeg hører gerne om dit resultat hvis du prøver.
Hej .
Super lækker opskrift 😋 har bagt det nogle gange og de bliver sprøde og altid gode 👌🏻👌🏻
Tak for opskriften og god sommer til dig .
Hej Marianne
Velbekom og dejligt at høre. Det er også en opskrift jeg vender tilbage til igen og igen.
Også rigtig god sommer til dig.
Takket været dig, så plager min søn mig, om jeg ikke nok vil lave mere af det franskbrød.🤣 Tak for denne opskrift .
Dejligt at høre 🙂
Rigtig god dag til dig og din søn.
Man kan sagtens bruge surdej og så evt. reducere på vandet. Surdej og hvedesur gør det samme for smagen, og surdejen får derudover brødet til at hæve. Så duskal nok reducere gærmængden.
Hej Hanne
Jeg har ikke så meget erfaring med surdej. Syntes det er langt nemmere at bage med Hvedesur, men man kan selvfølgelig gøre begge dele.
Rigtig god dag.
Super god opskrift, det er lige som hos bageren.🤣👍
Hej Kenneth
Dejligt at du syntes lige så godt om opskriften og brødet som min familie og jeg.
Jeg vender selv tilbage til denne opskrift igen og igen.
Dejlig dag til dig.
Hvordan får du skorpen til at krakelere (ligesom bagerens)? Pensler du måske med vand og olie?
Det blev desværre ikke helt sprødt i første forsøg men prøver igen 😉 Smagen og duften er rigtig fin.
Hej Mette
At få brødet til at krakelere skyldes at jeg bager med damp. Jeg gør præcis som jeg skriver i opskriften og intet andet.
Når jeg tager brødet ud, så går der kun et par minutter så begynder brødet at krakelere – og man kan høre at det “snakker”.
Dæk evt. udluftningshullerne i din ovn (typisk lige under håndtaget) til med et viskestykke for at beholde dampen inde i ovnen.
10 min. før brødet er færdigt, lukker du ovnen op og lukker al dampen ud, og fjerner dit viskestykke hvis du har brugt det.
Håber det lykkes for dig.
God dag.
Varm ovnen op til 175° varmluft med en bradepande nederst i ovnen.
Sæt brødene i ovnen og hæld 1 dl. vand i bradepanden.
Efter 5 min. tages bradepanden ud og dampen lukkes ud.
Bag brødene i ca. 30 min.
10 min. før brødene er færdige, lukkes igen damp ud.
Kunne godt tænke mig og vide hvordan du folder og spænder din dej op. Du kunne måske lige lave en video måske ?
Men ellers en spændende opskrift.
Hej Erling
Beklager det sene svar.
Jeg syntes faktisk ikke jeg er nogen mester i at spænde franskbrød op.
Jeg vil gerne prøve at lave en video engang.
Men prøv f.eks. at se denne video fra bagekurset: Sådan slår du et brød op
Hej, er I tvivl om hvor jeg får fat i det du kalder hvedesur, måske et dumt spørgsmål, men bager ikke så meget, men blev inspireret af din opskrift da min mand elsker hvidt franskbrød uden kerner og andet end sprød skorpe og mørk birkes
Hilsen Ulla
Hej Ulla
Hvedesur er tørret surdej. Det har samme konsistens som mel, og blandes blot sammen med dit mel når du bager, hvilket gør det legende let at anvende. Her slipper man for at holde liv i en surdej.
Det kan købes flere steder. F.eks. på Grillbutikken.dk
Du skal ikke være bange for at kaste dig ud i at anvende dette. Det giver en god smag til brødet.
Rigtig god fornøjelse – håber din mand bliver glad for dit franskbrød 🙂
Kan man lave halvdelen og måske få samme gode brød
Mvh Lars
Hej Lars
Beklager det sene svar.
Du kan sagtens halvere opskriften og blot bage 1 brød.
Du kan også halvere opskriften og bage 2 små brød, de skal så dog ikke bage helt så længe.
God fornøjelse.
Hej Camilla.
Jeg har prøvet at bage dit franskbrød flere gange og jeg synes at de hæver til meget store brød.
Jeg følger din opskrift med 18 gram tørgær som svarre til ca. 74,8 gram frisk gær, er det rigtig?,
Jeg har set flere opskrifter hvor det kun bruges i omegnen af 18-20 gram frisk gær.
Mvh. Stig
Hej Stig
Det er korrekt at de bliver pæne store, men i min optik ikke FOR store.
De 18 g tørgær er korrekt. Tænker det også afhænger af hvor lunt du har det der hvor de hæver. Prøv blot at minimere gærmængden en smule.
Håber du finder det forhold du syntes bedst om.
Jeg bruger den opskrift igen og igen og igen 🙂
God dag. Vh Camilla