Ingen weekend uden rundstykker.
Mens manden sover, lister jeg ud i køkkenet og laver dej til rundstykker.
Jeg nyder stilheden og roen mens jeg former rundstykkerne, sætter kaffen over og slår mig ned ved køkkenbordet med avisen, mens rundstykkerne bager i ovnen og jeg fra soveværelset kan høre en svag snorken.
Lørdag morgen er super dejlig og når rundstykkerne er kølet af, nyder vi morgenen med kaffe, æg & bacon.
Rundstykker
Equipment
- Røremaskine
Ingredienser
- 400 g Hvedemel
- 100 g Durummel
- 75 g Blødt smør
- 10 g Bageenzymer
- 11 g Tørgær
- 1 tsk Salt
- 1 tsk Sukker
- 330 ml Lunt vand
Sådan gør du
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen
- Bland det hele godt sammen
- Tilsæt det bløde smør i små klumper
- Tilsæt vandet
- Rør kort så det bliver blandet godt sammen
- Rør v/høj hastighed i 8-10 min.
- Fold dejen et par gange i skålen og lad den hæve en times tid
- Kom derefter dejen ud på et meldrysset bord og del den i passende stykker
- Form stykkerne til rundstykker – husk at virke dem godt op
- Stil rundstykkerne på en hul-bageplade eller på alm. bageplade
- Dækkes med et fugtigt klæde og efterhæver 30 min.
- Smør rundstykkerne med æggestrygelse og drys med birkes og sesam
- Varm ovnen op til 220 grader med en skål eller bradepande i bunden.
- Sæt rundstykkerne i ovnen og hæld 1-2 dl. kogt vand i skålen og luk lågen.
- Bag rundstykkerne i ca. 15 min. Luk dampen ud efter 10 min.
- Lad rundstykkerne køle af på en rist.