Bløde lækre klejner der smager og dufter af jul :

Lige før december banker på, fik jeg denne søndag lyst til at tage det hele lidt på forskud – så søndagskaffen blev hjemmebagt formfranskbrød med pålæg, og nykogte klejner serveret til den dampende varme kaffe.
Mums det var lækkert og hyggeligt – og jeg har frosset nogle ned så jeg hurtigt kan koge nogle flere.

Bløde lækre klejner der smager og dufter af jul

Ingredienser
  

  • 500 g mel
  • 125 g smør
  • 125 g sukker
  • 2 æg
  • 1 dl fløde
  • 1 tsk hjortetakssalt
  • 1 citron revet skal fra den
  • 500 g palmin til at koge klejnerne i

Sådan gør du
 

  • 1. alle ingredienser samles til en dej der hviler i køleskabet 1 time
    2. Rul dejen ud og skær den ud i ruder med en klejnespore
    3. Vrid klejerne og kog dem i palminen ca. 1 min. til de er gylden brune
    Klejerne kan fryses ned – vredet og klar til at blive kogt. (lig madpapir imellem lagene når du fryser dem ned).
    Tø dem op en dag du trænger til lidt juleklejner og kog dem i palmin ca. 1 min. til de er gyldne brune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering