Rustikke og på engang luftige boller med chiafrø og rugmel

Disse boller kombinerer det rustikke med det lette og luftige.
De smager overraskende lækkert, og så er de tilmed super nemme at lave, da de hæver i køleskabet natten over – og du nemt og hurtigt serverer nybagte sprøde og lækre boller næste morgen.

Rustikke boller med chiafrø og rugmel

Forb. tid 13 timer 15 minutter
Tilb. tid 14 minutter

Ingredienser
  

  • 600 ml lunken vand
  • 5 g gær
  • 10 g sukker
  • 500 g manitoba mel
  • 100 g rugmel
  • 10 g bageenzymer kan udlades – men gør bollerne endnu mere luftige
  • 20 g groft salt
  • 20 g chiafrø

Sådan gør du
 

  • 1. Opløs gær og sukker i det lunkne vand
    2. Kom begge slags mel, bageenzym og chiafrø i og rør på røremaskine ved middel hastighed til der ikke er klumper i dejen længere
    3. Drys saltet over og lad dejen hvile i 30 min.
    4. Fortsæt med at røre den ved middel-høj hastighed i ca. 15 min til dejen slipper kanterne på røreskålen og dejen kan bestå glutentesten.
    5. Hæld lidt olie i en skål og hæld dejen over i skålen.
    6. Sæt låg på skålen og sæt dejen i køleskabet natten over. Helst ca. 12 timer. Hvis hævetiden er mindre, så tilsæt lidt ekstra gær.
    7. Næste morgen: Tænd ovnen på 250 grader (alm.) og lad en bageplade varme derinde imens. (Hvis du har et bagestål så bruger du det istedet). Sæt ligeledes en skål med granitskærver ind mens du varmer ovnen op, alternativt sæt en bradepande i bunden af ovnen.
    8. Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå ved stuetemperatur mens ovenen varmer op.
    9. Hæld forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord og drys lidt mel over.
    10. Skær dejen ud til boller – en af gangen. Pas på ikke at ødelægge lufthullerne i dejen. Brug dejskraberen.
    11. Sæt bollerne på bagepapir og træk bagepapiret med bollerne på over på den varme plade i ovnen. Hæld 1,5 dl. vand over granitskærverne eller i bradepanden.
    12. Bag bollerne i ca. 14 min. til de er gyldne og lyder hule når du banker på dem under bunden. Efter 10 min. tag da granitskærverne/bradepanden ud og luk al dampen ud af ovnen.

4 thoughts on “Rustikke og på engang luftige boller med chiafrø og rugmel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering