Såvel mine unge mennesker som jeg, elsker hjemmebagte knækbrød med masser af kerner. Jeg har bagt mange forskellige slags i tidens løb, men de her er klart de bedste – og tilmed nemmere end nem at lave!
I dag blev det derfor disse, som sønnike så kan få en portion af i dag, sammen med småkagerne fra i går 🙂
Ingredienser
- 1 dl havregryn
- 1 dl hørfrø
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl græskarkerner
- 2,5 dl hvedemel
- 1 dl rugmel
- 1 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
- 2 dl vand
- 1 ¼ dl rapsolie
Sådan gør du
- Rør alle de tørre ingredienser sammen
- Tilsæt vand og olie og rør det hele sammen
- Del dejen i 2 dele
- Rul hver del ud mellem to stykker bagepapir i 2-3 mm. tykkelse
- Skær dejen med en dejskraber/pizzaskærer eller lign. i passende størrelse stykker
- Bag hver plade i ovnen i ca. 18-20 min. ved 180 grader til de er let gyldne
- Lad dem køle af på en rist og opbevar dem i en lufttæt beholder