Inden jeg traver endnu en tur gennem skoven, har jeg lavet lørdagsslik klar til i aften.
Jeg har lavet karamel-popcorn. Super lækkert og super nemt at lave.
Mon ikke de vækker glæde i aften?
Karamel-popcorn
Ingredienser
- 1 pose microovns popcorn
- 80 g smør
- 250 g rørsukker
- 3 spsk glukosesirup
- ½ tsk havsalt
- ½ tsk bagepulver
Sådan gør du
- Pop popcornene i microovnen efter anvisningen og hæld dem i en stor skål
- Kom smør, glukosesirup og rørsukker i en gryde og varm det op
- Lad blandingen boble nogle minutter til den bliver gylden brun og tykner.
- Tilsæt salt og rør rundt
- Tag gryden af varmen og tilsæt bagepulveret og rør godt rundt.
- Hæld karamellen over popcornene og fordel det godt/vend det hele godt rundt.
- Hæld popcornene ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 125 grader i 45 min.For hvert kvarter vender du popcornene rundt så karamellen bliver fordelt.
- Afkøles før de serveres.
- De holder sig længe i en lufttæt beholder – hvis du ikke har spist dem forinden 🙂