Müsli du bare må lave igen og igen.

Morgenmaden for mig, består ofte af skyr med hindbær eller youghurt naturel – men begge dele stiger bare 3 trin på stigen over lækker morgenmad, når der drysses hjemmelavet müsli over.

Det er ikke kun mig der ynder at have denne müsli i skabet. Det samme gør mine børn. Så når jeg laver müsli, laver jeg 3-dobbelt-portion, så kan de få en dåse med hjem hver.

Som de fleste af mine opskrifter – så er denne super nem. Alle ingredienser hældes på bagepladen, blandes rundt og så blot ind i ovnen i 15 min.
Vupti – så er der hjemmelavet müsli.

1 portion rækker til 1 dåse, som på billedet.

Müsli

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser
  

  • 120 g havregryn
  • 3 spsk hørfrø
  • 3 spsk sesamfrø
  • 3 spsk solskikkekerner
  • 70 g hakkede mandler
  • 40 g hakkede hasselnødder
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 knsp vaniljepulver
  • 5 stk friske dadler, skåret i små stykker.
  • 4 spsk akacie honning

Sådan gør du
 

  • Alle ingredienser undtagen honningen hældes på en bageplade og blandes rundt og spredes ud.
  • Honningen hældes overs i striber
  • Sæt bagepladen i ovnen ved 150 grader (alm) i 20 min. Vend rundt i det med en paletkniv 2-4 gange undervejs.
  • Tag pladen ud og lad müslien køle af på pladen.
  • Opbevar müslien i en lufttæt beholder.

Noter

Frøene kan varieres som man lyster og hvad man nu har i skufferne.
Inspiration er hentet hos Valdemarsro. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering