Grovboller med lækre kerner

Søndagskaffebordet bliver i dag med grovboller på bordet – med masser af lækre kerner. Vi har i familien en forkærlighed for nybagt brød – og hellere brød end kage.
Fryseren gemmer på overskud af kage fra flere søndage, så i dag har jeg taget brombærmuffins op som supplement til bollerne. Men nybagte boller med koldt smør – mums det er godt.

Jeg har en forkærlighed for langtidshævet brød, såvel fordi det gør det nemt på dagen men det giver også en god smag at dejen får lov at hæve så længe.

Disse boller smager også skønt og de er ikke langtidshævede – for i går kunne jeg ikke bestemme mig for hvilket brød jeg ville bage i dag søndag – ergo kunne det ikke blive langtidshævet!

Bollerne er rørt på røremaskine og dejen har hævet 1,5 time i skålen og efterfølgende 15 min. på pladen inden de kom i ovnen.

Der er ikke kerner i selve dejen, men dejen er vendt ud på et bord der er drysset med kerner istedet for mel, som jeg ellers ofte gør.

Dejen har hævet i en skål smurt med godt med rapsolie, hvilket tillige gør det nemt at få kernerne til at hænge fast, og tilfører samtidig fedtstof til dejen.

Grovboller vendt i lækre kerner

Forb. tid 2 timer 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Antal 16

Equipment

  • Røremaskine

Ingredienser
  

  • 25 g gær
  • 5 dl lunken vand
  • 1 dl yoghurt
  • 2 tsk honning
  • 450 g hvedemel
  • 400 g grahamsmel
  • 12 g Optimax bageenzym Kan undlades
  • 1,5 dl rapsolie
  • 2 dl blandede kerner Jeg brugte i dag sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø og græskarkerner

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i den lunkne vand
  • Tilsæt yoghurt og honning
  • Bland mel, bageenzym (kan udelades) og salt og tilsæt dette
  • Rør på røremaskinen til dejen er glat og smidig og slipper skålens kanter. Jeg starter på mellem hastig og så snart det hele er samlet øger jeg til max hastighed.
    Det tager ca. 7-8 min. før dejen er færdig og klar til hævning.
  • Hæld dejen over i en skål med olien i – sørg for at olien er vendt op af skålens sider.
  • Lad dejen hæve med låg eller husholdningsfilm og et viskestykke, i 1,5 time

Når dejen har hævet 1 time:

  • Varm ovnen op til 225° (varmluft) med en bagestål i ovnen eller med en tom bageplade, og sæt en skål granitskærver i bunden af ovnen, eller sæt en tom bradepande på nederste rille

Når dejen har hævet 1,5 time:

  • Strø kernerne ud på bordet og hæld dejen ud ovenpå
  • Del dejen i 16 dele (jeg bruger min dejskærer) og vend og løft forsigtigt bollerne over på bagepapir (fordelt på 2 stykker).
  • Lad bollerne efterhæve på pladen i 15 min.
  • Løft boller og bagepapir ind i den varme ovn vha. en pizzaspade eller bunden af en bageplade.
  • Hæld 1/2 dl vand i bunden af bradepanden eller over granitskæverne og luk hurtigt ovnen.
  • Bag sådan med damp i 4 min. Luk derefter dampen ud (åbn og luk ovnlågen).
  • Bag bollerne yderligere 14-15 min. Hold øje – ikke to ovne varmer ens.
  • Gentag for næste plade
  • Lad bollerne køle af på en rist

Noter

Opskriften er oprindelig fra Julie Bruun, men har ændret i vejledningen og tilføjet bageenzymer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering