Sådan lød spørgsmålet fra min niece forleden.
Jeg var inviteret til 14 års fødselsdag og min niece ville gerne have, at jeg lavede citronfromage til dessert – og selvfølgelig ville jeg det.
Faktisk er der ingen ben i at lave citronfromage. Det tager ikke ret lang tid og er meget nemt at lave. Alligevel er det en dessert som ikke ses så ofte som for år tilbage. Mange er også lidt bange for at arbejde med husblads. Til det er der kun en ting at huske: temperaturen er den afgørende faktor.
Man må ikke blande for kolde og for varme ting, så trevler/klumper husbladsen. Men husker man at blande lidt af gangen og dermed temperere massen, er der ingen problemer. Kig med her under – også dig kære niece, måske du selv har mod på at forsøge næste gang 🙂
Citronfromage
Equipment
- El-pisker
Ingredienser
- 8 blade husblas
- 6 store æg
- 200 g sukker
- 2 citroner
- ½ L fløde
- citronmelisse til pynt
Sådan gør du
- Læg husblasen i blød i koldt vand i 10 min.
- Pisk æg og sukker til en luftig masse
- Knug vandet fra husblasen og smelt det i en skål i microovnen i 10 sek. eller over vandbad
- Riv skallen på citronerne og pres saften fra dem.
- Bland den smeltede husblads med citronsaften og dernæst citronskallen.
- Rør 2-3 skefulde æggemasse i husbladsen, en af skefuld af gangen, for at temperere.
- Rør nu husbladsblandingen i skålen med den piskede æggemasse, stille og roligt mens der røres rundt.
- Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i æggemassen (gem lidt at flødeskummet til at pynte med)
- Hæld fromagen i en skål og sæt den på køl i nogle timer til den er stivnet.
- Sprøjt den resterende flødeskum ud som toppe før servering, og pynt evt. med lidt citronmelisse-blade.