Luftige burgerboller

Luftige burgerboller til kyllingeburgeren, bøffen, pulled pork eller hvad der nu står på menuen.
Denne opskrift kræver en del hævetid – men det betaler sig. Det betyder nemlig en burgerbolle der er svampet og luftig.
Dejen hæver af 3 omgange. Først 1 times hviletid dernæst formes dejen til boller og de hæver 1/2 time. Sluttelig trykkes de flade, pensles og drysses med sesamfrø, for dernæst at hæve yderligere 1 time med et fugtigt klæde over.
Portionen giver 14 burgerboller og jeg bager dem og fryser dem ned – så har jeg dem lige ved hånden når jeg skal bruge dem.

Luftige burgerboller

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 2 timer 30 minutter
Antal 14 stk

Equipment

  • Røremaskine

Ingredienser
  

  • 5 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 75 g sukker
  • 15 g havsalt
  • 70 g smør blødt og skåret i tern
  • 800 g hvedemel
  • mælk til pensling
  • sesamfrø til drys

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i vandet og tilsæt alle øvrige ingredienser
  • Rør dejen på røremaskinen i ca. 6-7 min. til dejen slipper skålens bund.
  • Dæk skålen til med et fugtigt klæde og lad den hvile lunt i ca. 1 time.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 14 stykker
  • Form stykkerne til boller, sæt dem på 2 bageplader, pensl med mælk og drys med sesamfrø
  • Lad bollerne hæve 1/2 time.
  • Tryk bollerne flade og dæk dem til med et fugtigt klæde og lad dem hæve yderligere 1 time.
  • Bag bollerne (1 plade af gangen) v/220° (alm. ovn) i ca. 13-15 min.
  • Lad bollerne køle af på en rist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering