Små focacciabrød

Lækre små focaccia brød, i dag serveret som tilbehør til aftensmaden. Lækre sprøde udenpå, svampede indeni, lidt salte og en skøn smag af rosmarin, hvidløg, olivenolie og fetaost og kartoffel. What’s not to like?

De små brød kan også fryses ned og lunes en anden dag.

Opskriften får du her:

Små focaccia brød

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Antal 6 Stk

Equipment

  • Røremaskine

Ingredienser
  

Dejen

  • 12 g gær
  • 2 dl vand lunken
  • 1/2 tsk salt
  • 1,5 spsk olivenolie
  • 175 g pizzamel eller tipo 00
  • 100 g hvedemel

Fyldet

  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg presset
  • 1 spsk rosmarin frisk og hakket
  • 1-2 kartofler skrællet og skåret i helt tynde skiver
  • 50 g fetaost
  • 1 tsk flagesalt

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i vandet
  • Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen og lad røremaskine røre dejen i ca. 5 min. ved mellem hastighed.
  • Sæt husholdningsfilm over skålen og lad dejen hæve i 45 min.
  • Bland olie, rosmarin og hvidløg sammen.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 6 dele. Form dejstykkerne til boller og tryk dem dernæst flade (ala små pizzaer).
    Lig dem på en bageplade med bagepapir og dæk dem med husholdningsfilm og et viskestykke, og lad dem efterhæve i 45 min.
  • Tænd ovnen på 250 grader varmluft med dit bagestål i ovnen (alternativt en alm. bageplade i ovnen under opvarmningen)
  • Når brødene er hævet færdige, trykkes de igen flade og olieblandingen fordeles med ca. 2 tsk. på hvert brød, og drys med salt og peber.
  • Fordel nu kartoffelskiverne på brødene
  • Smuldr fetaosten og fordel det på brødene.
  • Drys flagesalt på brødene
  • Flyt nu vha. en bageplade/pizzaspade bagepapiret med de 6 focacciabrød ind i ovnen på det varme bagestål eller varme bageplade. Sku med det samme ned på 200 grader.
  • Bag brødene i ca. 13-16 min. til de er flotte gyldne i kanten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering