Franske flutes

Lækker varm suppe på en kold efterårsdag, serveret med nybagte flutes, vil altid være et hit.
Disse flutes er lækre luftige og med en dejlig smag. Jeg har denne gang pyntet med sorte sesamfrø, men dette kan jo varieres efter smag og behag og hvad man nu har i skufferne.

Disse flutes tager 1,5 time at lave fra start til slut, og ingredienslisten er kort.
De er nemme at lave og smager godt – så jeg håber at du også vil prøve at bage dem.
Opskriften er på 4 stk. Jeg fryser som regel nogle af dem ned for de er lige så lækre når jeg tager dem op igen og giver dem 4-5 min. i en varm ovn ved 200 grader

Franske flutes

Forb. tid 1 time 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter

Ingredienser
  

  • 3 dl mælk
  • 25 g gær
  • 500 g hvedemel med højt protein indhold
  • 10 g bageenzym kan undlades
  • 10 g frysepulver kan undlades
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • sesamfrø til pynt

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i den lunkne mælk
  • Tilsæt halvdelen af melet, bagenezymerne og frysepulveret og lad røremaskinen røre det godt rundt.
  • Tilsæt salt og olie og dernæst det resterende mel. Lad røremaskinen ælte dejen til den er fin glat og ensartet.
  • Dæk skålen til med husholdningsfilm og et viskestykke og lad dejen hæve i 1/2 time.
  • Del dejen i 4 stykker og form til flutes ved at trykken dejen flad, folde den ind over sig selv og rulle den til et flute.
  • Lig flutesene på et stykke bagepapir, dæk dem med et viskestykke og lad dem efterhæve 1/2 time.
  • Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø, og snit brødet.
  • Varm ovnen op til 225 grader med en bradepande i bunden af ovnen.
  • Sæt flutesene i ovnen og hæld 1 dl. vand i bradepanden, og skynd dig at lukke ovnlågen.
  • Bag dem i 13-15 min til de er flotte gyldne. Luk dampen ud af ovnen når der ca. er 5 min. tilbage.
  • Lad flutesene køle af på en rist.

Noter

Har du et bagestål så kan du med fordel anvende dette. Sørg for at varme det godt op (tager typisk 40min).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering