Drømmekage med lækker snask bages oftes som en bradepandekage, men vil man istedet servere portionsanrettet, så kan man istedet bage dem som muffins og hvis man tilmed vha. en æblekerneudstikker, laver hul i midten af sin muffin og hælder fyldet heri, så bliver det straks en helt anden lille lækker sag.
Kagerne bages, tages ud af ovnen, udstikker midten af kagen med en kernehusudstikker, hælder fyld i og ovenpå, og så tilbage i ovnen. Kort efter er de lækreste små kager klar til at spise. Se med her.
Drømmekage muffins
Equipment
- kernehusudstikker
- elpisker
- Muffinform(fast) + papir muffinforme
Ingredienser
Dej
- 125 g smør blødt
- 125 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 75 g marcipan revet
- 2 æg stuetemperatur
- 2 spsk mælk
- 125 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
Fyld
- 125 g smør
- 100 g kokosmel
- 250 g brun farin
- 1/2 dk mælk
Sådan gør du
Dej
- Pisk smør, sukker og vaniljesukker til en lys og luftig masse.
- Riv marcipanen og tilsæt den til æggeblandingen
- Tilsæt et æg af gangen mens du pisker godt
- Tilsæt mælken og pisk
- Sigt mel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen vha. en dejskraber.
- Sæt 12 stk. papirmuffinforme med høj kant, ned i en fast muffinform og fordel dejen i de 12 forme
- Bag kagerne i den nederste 1/3 af ovnen, i ca. 20 min. v/175° (alm. ovn). Mærk efter med en tandstik om de er gennembagte.
- Tag dem ud og lad dem køle af i formen mens du laver fyldet.
Fyld
- Bland ingredienserne til fyldet i en gryde og varm det kun lige op til smørret er smeltet og du kan røre det hele sammen til en homogen masse, og tag så gryden af varmen.
- Vha. en kernehusudstikker, udstikkes dejen i midten af hver muffin.
- Fordel fyldet i de 12 huller samt oven på hver muffin, og sæt pladen tilbage i oven. Bag dem nu yderligere 5-7 min.
- Lad dine muffins køle af i nogle minutter før de fjernes fra den faste muffinform.