Drømme du også om at kunne bage luftigt formfranskbrød med sprød skorpe, helt som bageren gør, så skal du prøve denne opskrift. Den er nem og hurtig, og giver et super godt resultat.
Formfranskbrød som hos bageren
Equipment
- Røremaskine
- 2 Brødforme
Ingredienser
- 450 g Vand
- 790 g Hvedemel (12% protein)
- 12 g Salt
- 12 g Sukker
- 18 g Hvedesur
- 12 g Bageenzymer
- 18 g Tørgær
- 35 g Olie
Sådan gør du
- Hæld alt i røremaskinens skål
- Ælt 5 min. på lav hastighed og dernæst 5 min. på høj hastighed
- Del dejen i to (jeg vejer altid af) og virk dejkuglerne op/spænd dejen godt op.
- Dæk dejkuglerne med plast eller vitavrap og lad dem hvile i 15. min.
- Slå dejen nej og form til 2 brød som sprayes/pensles med vand og drysses med birkes
- Læg brødene i smurte forme (mine måler 10x10x30) og dæk med et viskestykke
- Sæt brødene til hævning et lunt sted i 1 time
- Varm ovnen op til 250 grader (Alm) med en bradepande i bunden. Snit brødene og sæt dem ind i ovnen.
- Skru ovnen ned på 200 grader og hæld 2 dl vand i bradepanden. Bag brødene i ca. 25 min.Luk dampen ud ca. 5-7 min. før brødene er færdige.
- Tag brødene ud af formene og lad dem køle af på en rist.