Æble/blåbær tærte

Denne søndag valgte jeg at timerne i køkkenet skulle være knap så mange, men det betød ikke at der ikke skulle serveres noget lækkert på søndagskaffebordet. Jeg valgte derfor at lave en æble/blåbær tærte som blev super lækker og svampet. Jeg serverede den lun med cremefraiche til, og den blev taget godt imod. Portionen rækker til ca. 8 personer, så manden fik resterne med på job den efterfølgende dag😊

Den holder sig frisk et par dage på køl, og luner man den – er den næsten som nybagt.

Rigtig god fornøjelse.

Æble/blåbær tærte

5 fra 1 stemme
Antal 8 Personer

Ingredienser
  

Bund

  • 150 g Smør meget blødt
  • 150 g Sukker
  • 3 Æg
  • 150 g Hvedemel
  • 25 g Mandelmel
  • 25 g Maizena
  • 2,5 tsk Bagepulver
  • 2 tsk Vaniljesukker

Fyld

  • 1 stort Æble
  • 125 g Blåbær
  • Kanel

Crumble

  • 50 g Sukker
  • 50 g Smør kold
  • 80 g Hvedemel
  • 1 tsk Bagepulver

Pynt

  • Mandelflager

Sådan gør du
 

Bund

  • Spænd et stykke bagepapir ud over bunden på en 24 cm springform. Smør siderne med smør.
  • Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Tilsæt æggene et af gangen og pisk imellem. Bland de øvrige ingredienser sammen og rør dem i, til du har en ensartet masse.
  • Fordel dejen i bunden af springformen.

Fyld

  • Skær æblet i helt små stykker.
  • Fordel æblestykker og blåbær oven på dejen og drys er fint tyndt lag kanel henover.

Crumble

  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål og med fingrene smuldrer du det til en ensartet smuldredej som du dernæst drysser ud over hele kagen.
  • Slut af med at drysse mandelflager ud over kagen.
  • Bag kagen i ca 40-45 min v/200 grader (alm. ovn) på 2. nederste rille.

Noter

Opskrift efter inspiration fra Madens Verden.

2 thoughts on “Æble/blåbær tærte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering