Chokoladecookies med peanuts og karamel

Elsker du cookies – så læs med her. Cookies som smager så englene synger.
Cookies med kakao, chokolade, peanuts, karamel og havsalt er ren nydelse.
De er nemme at lave, hurtige at lave, og smager pragtfuldt.

Chokoladecookies med peanuts, karamel og havsalt

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 18 minutter
Antal 10

Ingredienser
  

  • 70 g smør blødt
  • 55 g sukker
  • 70 g brun farin
  • 1 æg
  • 100 g mel
  • 25 g kakao
  • ¼ tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk havsalt
  • 8 stk dumle karameller Skåret i helt små stykker
  • 75 g mælkechokolade hakket
  • 50 g saltede peanuts

Sådan gør du
 

  • Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen
  • Tilsæt ægget og pisk igen
  • Tilsæt mel, kakao, natron, bagepulver og havsalt og pisk til en ensartet masse.
  • Tilsæt chokolade, peanuts og dumle karameller og vend godt rundt med en dejskraber
  • Form dejen til kugler af ca. 50 g
  • Lig kuglerne i køleskabet min. 1 time og gerne til dagen efter
  • Lig dem med god afstand på en bageplade med bagepapir (jeg har max 6 på en bageplade)
  • Giv dem et let tryk så de ikke længere er helt rundt og drys dem med lidt havsalt
  • Bag kagerne midt i ovnen ved 175° (alm ovn) i ca. 18-20 min. alt afhængig af din ovn.
  • Lad dem køle lidt af på pladen, inden de flyttes over på en rist hvor de køler helt af.
  • Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Noter

Man kan opbevare kuglerne i køleskabet et par dage eller fryse dem ned. Så kan man hurtigt tage cookies kugler op af fryseren og tø op og hurtigt har man nybagte cookies.
Er dine cookies ikke helt runde når de kommer ud (karamellen kan godt gøre at de flyder uens ud) så skubber man dem blot fint runde igen med en kniv så snart de er kommet ud af ovnen – idet de stadig er helt bløde mens de er varme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering