I dag skulle jeg mødes med kolleger til en travetur rundt om skovsøen – super godt med lidt social samvær – i det fri og med god afstand.
Vi havde aftalt at købe coffee-to-go på mødestedet, men jeg blev enig med mig selv om, at jeg godt lige kunne nå at bage en portion muffins i min middagspause, så jeg kunne ha en med til os hver.
Mums de blev gode – svampede og lækre.
De blev pakket ned i hver sin papirspose-to-go.
Op på cyklen og afsted – det var skønt med en travetur og en snak med dem alle.
Muffins med marcipan og chokolade
Ingredienser
- 250 g smør
- 250 g sukker
- 100 g marcipan
- 4 æg
- 200 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- ½ dl mælk
- 150 g chokolade Jeg har brugt små chokoladeknapper fra Odense Marcipan
Sådan gør du
- Pisk smør og sukker blødt.
- Riv marcipanen og tilsæt det
- Pisk æggene i et af gangen og pisk.
- Vend mel og bagepulver i dejen med en dejskraber
- Tilsæt mælk og chokolade og rør det hele godt sammen.
- Fyld dejen i muffinformene (fyld dem max 2/3 op)
- Bag dem ca. 25-27 min. ved 175° (alm.)
- Lad dem køle af på en bagerist
Vær venlig at læse hele opskriften igennem. Der er fejl i den hvad æggene angår. ☹️☹️
Hej Ingrid.
Det beklager jeg. Det er rettet nu.
Håber det lykkedes for dig alligevel.
God søndag. Vh Camilla