I dag har jeg bagt knækbrød – de er sprøde og fyldt med kerner. De er vanvittig nemme og hurtige at lave. Det der tager længst tid er at bage dem i ovnen. De er gode til ostebordet, på morgenbordet, eller som en snack.
Klassisk knækbrød
Ingredienser
- 300 g Hvedemel
- 1 dl Olivenolie
- 1 tsk Bagepulver
- 1 tsk Salt
- 3 dl Vand
- 300 g Frø og kerner Jeg har brugt hørfrø, græskarkerner, sesamfrø og solsikkekerner.
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 170° varmluft
- Bland det hele sammen i en skål med en dejskraber
- Del portionen i 2 eller 3 dele (alt efter hvor store dine bageplader er)
- Rul hver portion ud mellem 2 stykker bagepapir, med en kagerulle – rul dem så tyndt du nu kan.
- Tag det øverste stykke bagepapir og og skær i baner på langs og tværs med en pizzaskærer, i de str. stykker du syntes.
- Bag alle plader i ovnen samtidig i ca. 20-25 min. Hold øje, ikke alle ovne varmer ens.
- Lad dem køle af på en rist.
- Opbevares i lufttæt beholder når de er kølet helt af.