Rabarber fra egen have

Jeg har kun nogle få rabarberplanter i haven – plantet for en del år siden, i et stort zinkkar. Men høster man løbende, kvitterer de med masser af nye rabarberstilke. Flotte røde jorbærrabarber.

I søndags besluttede jeg mig for at lave en rabarbertærte med marcipan og kokos. Jeg elsker den kombination af det søde og det syrlige. Jeg valgte at servere den med cremefraiche. Alternativt kan den også serveres med vaniljeis, som også er super lækkert.

Tærten er super nem og hurtig at lave, og holder sig frisk og svampet i flere dage. Den er også fryseegnet, hvis man vil bage på forhånd eller har kage til overs.
Vejret var fantastisk i søndags så kagen skulle selvfølgelig nydes på terrassen.

Rabarbertærte med marcipan og kokos

Louises madblog
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Antal 8 pers.

Ingredienser
  

  • 2 æg
  • 100 g sukker
  • 100 g smør smeltet
  • 100 g hvedemel
  • 50 g kokosmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk vaniljearoma
  • 100 g marcipan skåret i små tern
  • 300 g rabarber skåret i små stykker
  • 2 spsk rørsukker

Sådan gør du
 

  • Pisk æg og sukker til en luftig masse
  • Tilsæt det smeltede smør lidt af gangen mens der piskes
  • Tilsæt vaniljearoma, kokosmel og bagepulver og piske det hele sammen
  • Sigt melet i og vende det hele rundt med en dejskraber
  • Vend macipanstykkerne i dejen
  • Vend 1/3 del af rabarberne i dejen
  • Fordel dejen i en smurt tærteform
  • Fordel resten af rabarberne ovenpå kagen og tryk dem let ned i dejen.
  • Strø rørsukker ud over tærten
  • Bag tærten 35 in. ved 170 grader (alm.)
  • Kan serveres såvel lun som kold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering