Har du en sød tand? Er du vild med romkugler, hindbær og cheesecake?
Så se med her, hvor jeg har lavet en lækker udgave af et studenterbrød som også er en fryd for øjet.
Søndag er lig med søndagskaffe og denne søndag var blandt gode venner og vores dejlige unge mennesker. Lørdag aften lavede jeg denne kage, som har godt af at stå og trække og stivne nogle timer på køl.
Kagen er nem at lave men det tager lidt tid. Det gode er at den kan laves dagen før.
Jeg har efterfølgende justeret lidt på opskriften herunder idet den første gang blev lidt for sød efter min smag.
Studenterbrøds cheesecake
Equipment
- 20 cm springform
- Kageplast
Ingredienser
Bund
- 100 g digestive kiks
- 30 g mandler
- 60 g smør
- 1/2 tsk vaniljesukker
Romkuglemasse
- 500 g kagerester jeg bruge en roulade og en mazarinkage
- 50 g chokolade 50-60%
- 2 spsk romessens
- 2 spsk kakaopulver
- 1/2 dl hindbærmarmelade
- 1 tsk vaniljesukker
Hindbærsirup*
- 200 g hindbær
- 125 g sukker
- 1/2 vaniljestang vaniljekornene herfra
- 1 spsk citronsaft
Ostecreme
- 200 g flødeost naturel
- 50 g flormelis
- 2,5 dl piskefløde
- 75 g hvid chokoklade
- 4 blade husblads
- 1 dl hindbærsirup*
Pynt
- Krymmel
Sådan gør du
Kiksebund
- Smelt smørret
- Blend kiks og mandler til fint mel og rør det sammen med det smeltede smør og vaniljesukker
- Lig et stykke bagepapir i bunden af en springform og sæt kageplast langs indersiden af formen
- Hæld kiksemassen i formen og mas den godt ud så bunden bliver ens og glat over det hele.
- Sæt den på køl
Romkuglemasse
- Rør alle ingredienserne til romkuglemassen sammen vha din røremaskine, til en ensartet masse.
- Fordel massen i et jævt og glat lag over kiksebunden og sæt kagen tilbage på køl.Det er nemmest at glatte laget med bagsiden af en våd spiseske.
Hindbærsirup*
- Kom alle ingredienserne i en gryde inkl. den tomme vaniljestang og kog det ved middel varme i 10-15 min. til det er kogt ind og tyknet til en sirup.
- Si massen. Du skal bruge 1 dl. til ostecremen. Har du ikke helt 1 dl. så spæd op med vand.
- Hæld siruppen tilbage i en ren gryde og varm den op.*
Ostecreme
- Udblød husblas i koldt vand i 10-15 min.
- Smelt chokoladen og lad den køle af
- Pisk fløden til en blød flødeskum
- Rør flødeosten sammen med flormelis og tilsæt flødeskummet og den afkølede chokolade
- Tag gryden med den varme hindbærsiup af blusset og opløs husbladsen i den varme hindbærsirup, et af gangen *
- Vend et par skefulde ostecreme i hindbærsiruppen så den bliver afkølet lidt mere
- Vend nu siruppen i ostemassen lidt af gangen og rør det godt sammen. Pas på ikke at slå luften ud af cremen.
- Hæld ostecremen over kikse og romkuglebunden og fordel den pænt og glat
- Sæt kagen tilbage på køl i min. 4 timer – gerne natten over.
- Pynt kagen med krymmel inden servering
Kan den fryses? 🙂
Hej Line
Det vil jeg sagtens tro du kan, men har ikke efterprøvet det.
God dag