Grovboller med gulerod og squash

Hvem elsker ikke nybagte boller på morgenbordet lørdag eller søndag morgen?
Nemme sunde boller der hurtigt røres sammen og sættes på køl og bages næste morgen.
Dejen kan holde sig i nogle dage så du kan bage nogle den ene morgen og resten den efterfølgende morgen.
Disse boller er svampede og smager skønt. Der er revet gulerod og squash i som er med til at gøre bollerne svampede.
Jeg bager dem med damp (vand i bunden af en bradepande), hvilket gør at de bliver sprøde.
Jeg er sikker på at du vil elske disse boller.

Groboller med gulerod og squash

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 12 timer 15 minutter
Antal 16 boller

Ingredienser
  

  • 3 dl yoghurt naturel
  • 5 dl kold vand
  • 10 g gær
  • 50 g gulerod revet
  • 50 g squash revet
  • 4 dl havregryn
  • 2 dl fuldkornshvedemel
  • 500 g hvedemel
  • 1,5 tsk salt
  • 2 dl blandede kerner f.eks. græskarkerner, hørfrø og sesamfrø

Sådan gør du
 

Dag 1

  • Bland vand og yoghurt i en beholder/skål med låg, og opløs gæren heri.
  • Tilsæt revet gulerod og squash, havregryn, fuldkornsmel og salt og rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt hvedemel og rør dejen godt sammen. Dejen skal være fugtig
  • Drys kernerne på toppen. Sæt låg på skålen/beholderen, og sæt den i køleskabet natten over.

Dag 2

  • Tænd ovnen på 250 grader varmluft med en bradepande i bunden
  • Når ovnen er varm, former du boller vha. en ske dyppet i vand, og sætter dem på en plade med bagepapir.
  • Sæt bollerne i ovnen med det samme (ellers falder de sammen)
  • Hæld 1 dl. vand i bradepanden og skynd dig at lukke ovnlågen.
  • Bag bollerne i ca. 15-20 min. Luk dampen ud af ovnen ca. 5-7 min. før de er færdige.
  • Lad bollerne køle af på en rist

Noter

Du kan f.eks. lave dejen fredag aften. Bage nogle boller lørdag morgen og resten søndag morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering