Citronkage og svampede bløde tebirkes

Nogen gange vågner jeg og har en helt klar idé om hvilket brød og/eller kage jeg har lyst til at bage.
Sådan var det i denne weekend.
Sønnike er ikke til kager der er alt for søde, så håber citronkagen har kombineret den søde med det syrlige 🙂
Ingen italienske boller med sprød krumme i dag, nej i dag står den på bløde svampede tebirkes med koldt smør.
Huset dufter af nybagt brød og inden længe er der også friskbrygget kaffe.
Igen en hyggelig søndag med ovntid og med efterfølgende hygge og nærhed.

Citronkagen har jeg lånt fra et ugeblad og modificeret en lille smule.
Tebirkes er fra mummum.
Jeg afprøver mange forskellige opskrifter og deler her på bloggen opskrifter, som er lige til at gå til. Her kan alle være med.
Jeg håber at I finder inspiration på mine sider.

God søndag!

Citronkage

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Antal 8 Personer

Ingredienser
  

  • 150 g Blødt smør
  • 250 g Sukker
  • 4 Æg
  • 1 Citron Saften og skallen af den
  • 2 dl Yoghurt naturel
  • 250 g Hvedemel
  • 1 tsk Bagepulver

Glasur

  • 200 g Flormelis
  • 1 spsk Blødt smør
  • Citronsaft

Sådan gør du
 

  • Pisk smør og sukker sammen
  • Pisk æggene i et af gangen
  • Rør citronsaft, -skal og yoghurt i
  • Sigt mel og bagepulver i
  • Hæld dejen i en smurt springform(22 cm)
  • Bag kagen i 45 min. ved 180 grader
  • Lad kagen afkøle helt
  • Rør flormelis, smør og citronsaft sammen og smør det på kagen.

Svampede bløde tebirkes

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 12 stk

Ingredienser
  

  • 100 g Smør
  • 1 dl Mælk
  • 1 dl Cremefraiche
  • 50 g Gær
  • 1 Æg
  • 1/2 tsk Salt
  • 1 spsk Sukker
  • 125 g Hytteost
  • 420 g Hvedemel
  • 1 Æg til pensling
  • 30 g Birkes

Sådan gør du
 

  • Smelt smørret og tilsæt mælken
  • Hæld blandingen i en og til opløs gæren heri
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt til du har en smidig dej
  • Rul dejen ud til en rektangel på 20*60 cm
  • Fold dejen sammen på den lange led, så der bliver tre lag
  • Del dejen i 12 skiver og læg dem på en bageplade
  • Lad dem hæve i 30 min.
  • Pensl med æg og drys med birkes
  • Bag dem i ovnen ved 225 grader varmluft i 8 min.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering