Go Back

Luftige boller med solsikkekerner og hørfrø

5 fra 1 stemme
Antal 16 stk

Ingredienser
  

  • 50 g Gær
  • 3 dl Lunken vand
  • 2 spsk Sukker
  • 2 Æg
  • 1 dl Solsikkekerner
  • 1 dl Hørfrø
  • 1 dl Rapsolie
  • 700 g Mel
  • 12 g Bageenzym
  • 1 tsk Salt

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i vandet
  • Tilsæt sukker og rør rundt til det er opløst
  • Tilsæt æggene og rør rundt
  • Tilsæt solsikkekerner og hørfrø
  • Tilsæt olien
  • Tilsæt salt
  • Tilsæt bageenzym (dette kan undværes)
  • Tilsæt melet lidt efter lidt mens du lader røremaskinen gøre arbejdet
  • Hold lidt igen med melet - måske skal du ikke bruge det hele. Man skal altid lade dejen være til den klistrede side, idet melet suger væsken når dejen hæver.
    Dejen er færdigrørt når den slipper skålens kanter. Hos mig tager det ca. 5-7 min.
  • Sæt husholdningsfilm over skålen og lig et viskestykke over.
    Lad nu dejen hæve i skålen i 45 min. til dobbelt størrelse
  • Form nu 16 boller (jeg vejer altid mine af så de bliver samme str. - i dette tilfælde 85 g. pr. stk)
  • Fordel bollerne på 2 bageplader med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 30 min.
  • Varm ovnen op til 180° (alm.)
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys lidt solsikkekerner over
  • Bag bollerne (en plade af gangen) i ca. 15 min. Hold øje - ikke alle ovne varmer ens.
  • Lad bollerne køle af på en rist.